Hos SPORTZTIME er vi drevet af drømme og ambitioner

”Jeg har masser af drømme og ambitioner – og så elsker jeg oplevelser og udfordringer. Jeg har bare svært ved at finde plads til det hele i min kalender. Og så orker jeg altså ikke flere klippekort og andre smarte abonnementsordninger, de har kostet mig dyrt nok de sidste par år. Så hvad gør jeg?” 

Vi vil hjælpe dig med at få tid og overskud til at træne

Den historie har vi hørt mange gange før – og så var det vi tænkte; sportsaktiviteter, træning, coaching og optimering af ens egne præstationer indenfor sport og træning må kunne organiseres bedre. Som tænkt så gjort. Så her er vores bud på en helt ny og langt mere tilgængelig måde at træne på uden at du brænder nallerne på dumme og dyre abonnementer, som alligevel bare ligger og brænder hul i din økonomi – samtidig med, at du får langt bedre styr på din træning og dine mål.

Vi kalder vores gode ide for SPORTZTIME fordi den jo handler om at skabe tid og rum til at træne på en langt mere effektiv og behagelig måde – fordi vi ved, at træning virker bedst, når det både er hårdt og sjovt.

Dygtige personlige trænere samlet på et sted

Vi har samlet de bedste personlige trænere et sted, så du slipper for at søge i timevis på nettet, for at finde den personlige og bedst uddannede træner i den eller de discipliner, som du søger og ønsker. Nu er de samlet her på sitet – det er bare at gå på jagt. Og finder du ikke det, du søger – må du endelig fortælle det til os. Så går vi på jagt for dig. For vi har hele tiden næsen i sporet for at blive bedre og udvikle vores ide.

Vi trængte selv til at optimere vores egen træning

Hvem vi selv er? Indrømmet, det var en af os, der sagde alt det der i begyndelsen af denne historie som satte det hele i gang – og derfor vi nu kan tilbyde det, vi gør. Så vi kender altså ret godt selv til følelsen af ikke at få gjort alt det, vi ønsker og drømmer om ift. optimere vores egen træning.

Derudover hedder vi Jakob Breuner Raasted, Ronni Knudsen og Lasse Munk. Og til daglig bor vi i Hjallerup, Frederikshavn og Ribe – men har gode kontakter i hele landet til nogle af de bedste og mest veluddannede personlige trænere og coaches, så du kan finde lige netop den, der matcher dine udfordringer og ønsker bedst.

Få mere at vide om personlig træning og SPORTZTIMEs mange pakkeløsninger

Er der mere du vil vide? Bare skriv her og spørg, så finder vi helt sikkert ud af noget, så du kan komme i gang og videre med din træning.

Hilsen hele teamet bag SPORTZTIME.

KONTAKT OS HER

Kontakt

SPORTZTIME ApS
Rosenlunden 6
9320 Hjallerup

+ 45 7070 7829
info@sportztime.dk

CVR: 38395599

Brug for hjælp?

Vi svarer alle mails indenfor 24 timer.

FAQ

 

 

 

SPORTZTIME

Om os

Bliv træner

Handelsbetingelser

Partnere